22. juni 2015



Fra vores turne i maj 2015








Indskolingen på Østerlars er i dag blevet truttet og luttet tilbage til Christian den IV's tid.

to 21.05.2015, 11:53Af Niels Work Clausen


Der ligger et middelaldercenter forholdsvis tæt på Friskolen Østerlars. Og hvad var så mere nærliggende end at føre de små på skolen tilbage til middelalderen i dag ved hjælp af musik, som duoen "Trut & Lut" har stået for.


Bag navnene "Trut & Lut" gemmer sig Uffe Munkgaard (fagot og fløjter) og Anne-Mette Skovbjerg (guitarer, lut og theorbe). Trut & Lut førte børnene tilbage til en landsby på Christian den IV’s tid. Og med renæssancemusikken som dramatisk stemningsskaber blev børnene inddraget i et spil om den forsvundne dreng Peter, kongen, hekse og livet i landsbyen.


Trut & Lut var fortællerne og de inddrog børnene som aktive medskabere i koncerten. Musikken blev fremført på tidens strenge- og blæseinstrumenter og opfordrede til dans og til formidling af livets store følelser: Sorg, glæde, frygt og attrå, lyder det fra skolen efter dagens arrangement.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar